RESIDENZ

Sådan undgår du indbrud i sommerferien

 

60076a_Enkle_g_r-det-selv_r_d_g_r_dit_hjem_mere_sikkert_mod_indbrudNedtællingen til sommerferien 2013 er i fuld gang over hele landet. Og mens dine tanker kredser om sol, varme og masser af skønne oplevelser på ferien, tænker du måske knapt så meget på, hvordan du skal sikre dit hjem mod indbrud. Men danskerne skal huske på, at ferietiden også er højsæsonen for indbrud. Der findes heldigvis en række gode gør det selv-råd, der kan hjælpe med at minimere risikoen for indbrud væsentligt, fortæller sikkerhedsekspert.

Om kort tid starter sommerferien for mange hundredetusinde danskere. Uanset om ferien tilbringes i Danmark eller i udlandet, vil tusindvis af danske hjem være tomme og ubeboet i længere perioder. Og det ved indbrudstyvene godt. Det er derfor en rigtig god ide at forberede dit hus på, at indbrudstyve kan finde på at komme på besøg, og du kan heldigvis selv gøre en masse for, at gøre dit hus knap så interessant for indbrudstyve:

“Når det gælder om at sikre dit hus mod indbrudstyve, er der to vigtige områder, du skal fokusere på. Et er at huske at informere naboer og venner om, at du er bortrejst, eller måske indgå en aftale om naboovervågning, da du så er sikker på, at nogen holder øje med dit hus eller din lejlighed, mens du er på ferie. Som noget andet kan du følge nogle enkle praktiske tips om f.eks. at installere ordentlige låse, fjerne synlige værdier og ikke mindst få dit hus til at se beboeligt ud, selvom du ikke er hjemme,” fortæller sikkerhedsekspert Allan Bungaard fra Verisure – Dansikring Direct, der er en del af Verisure – Securitas Direct. Allan Bungaard har udarbejdet en tjekliste, som de fleste bør kunne følge og dermed gøre deres hjem bedre rustet mod indbrud.

Ny elektronik gør det nemmere at sikre dit hus
Ud over de ting, du selv kan gøre, har ny elektronik gjort det nemmere at beskytte dit hjem mod indbrudstyve, ligesom du højst sandsynligt får rabat hos dit forsikringsselskab, hvis du har en moderne indbrudsalarm:

“Nye app-baserede alarmsystemer, hvor du fra din smartphone kan tænde og slukke lys, TV og andet elektronik, har gjort det meget nemmere at få det til at se ud som om, der er nogen hjemme, selvom du befinder dig tusindvis af kilometer væk. Og derudover kan du måske spare penge på din forsikring, hvis du har installeret en alarm mod uventede gæster, eftersom mange forsikringsselskaber tilbyder rabat, hvis du har en tyverialarm, hvilket naturligvis er relateret til den forebyggende effekt, alarmen har,” fortæller Allan Bungaard.

Verisures 9 tips til at forhindre indbrud i løbet af din ferie:

1. Naboovervågning – tag en snak med dine naboer og hold øje med hinandens huse, tøm postkassen, fyld skraldespanden, parkér en bil eller cykel i garagen osv.

2. Fortæl ikke om ferien på facebook, telefonsvarer eller Twitter.

3. Sørg for, at der er godt udsyn til dit hus. Klip hæk og buskads, så det ikke er for højt – på den måde kan en eventuel indbrudstyv ses fra gaden, hvis han/hun forsøger at trænge ind eller ud af dit hus.

4. Vis tegn på liv og aktivitet, men fjern redskaber, som indbrudstyven kan bruge. Anbring et par løbesko eller andet fodtøj ved fordøren og lad børnenes legetøj blive liggende i haven, så det ser ud som om, der er nogen hjemme.

5. Brug to låse på fordøren og en lås på terrassedøren – det gør det svært at flytte store ting som fladskærme eller designermøbler, som kan være besværlige at få ud af et vindue.

6. Installer en alarm og påsæt alarmmærkater, så de er synlige på vinduer og døre. Alarmsystemer med kameraer gør det muligt for alarmselskaber at advisere politiet på stedet i tilfælde af ubudne gæster.

7. Nye app-baserede platforme gør det muligt at styre dine elektriske apparater fra din smartphone, så du kan tænde og slukke for lys, TV, radio, osv, uanset hvor du befinder dig i verden.

8. Gem dine værdigenstande, så de ikke kan ses fra vinduet og derudover er svære at finde.

9. Lad noget af vasketøjet blive hængende ude.