Godt design er noget, som alle har ret til. Sådan lød Kay Bojesens mantra, og det er et mantra, vi gerne fører videre, for uden smukke og velfungerende ting i hverdagen, bliver livet gråt og trist.

 
Kay Bojesen havde stor fokus på at designe æstetiske brugsting med høj funktionalitet, som gjorde dagligdagen nemmere.
Kay Bojesen var uddannet sølvsmed og brugte de første mange år af sin karriere på arbejdet med sølv. Han havde et vågent øje for nye tendenser og trends og blev en stærk fortaler for funktionalismen, hvor han lovpriste rene, glatte overflader, form og funktion og talte imod krummelurer og overflødige dekorationer.

Kay Bojesen var en produktiv herre, og han formåede at sætte mere end 2000 forskellige designs i produktion i alt fra sølv, stål, tin og glas til træ, bambus, melamin og porcelæn.
Der var med andre ord nok at vælge imellem i arkiverne, da der skulle udvælges de designs, der nu er blevet til serien Kay, en relancering af nogle af de originale sølvdesigns – som nu genskabt i smukt, håndlavet porcelæn.

Kay Bojesens forkærlighed for de små detaljer uden overflødig pynt kommer klart til udtryk i NEST skålens håndlavede krumning, WING fadets lette vinger, DROP skålens elastiske bue ogRIPPLE underfadets blanke overflade. Det enkle men elegante udtryk gør, at den nye porcelænserie passer perfekt sammen med Kay Bojesens eksisterende bestik Grand Prix.

Serien er navngivet Kay efter designeren og hjernen bag, Kay Bojesen. Med Kay-serien bliver Kay Bojesens mantra om, at godt design er noget, som alle har ret til efterlevet.

Kay-serien består af:
DROP porcelænsskål, H16 x Ø19 cm, 850 DKK
NEST porcelænsskål, H8,5 x Ø24,5 cm, 750 DKK
RIPPLE porcelænsunderfad, H4 x Ø28 cm, 500 DKK
WING porcelænsfad, H2,5 x B55,5 x D16 cm, 900 DKK

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *