RESIDENZ

SKRÆDDERSYET KØKKEN FRA DET MONDÆNE SKUR

Hos Det Mondæne Skur bliver hvert køkken skabt med stor præcision og snilde i det lokale værksted, Copenhagen Kitchen på Frederiksberg. Det Mondæne Skur og Copenhagen Kitcken står som garant for gennemført håndværk af højeste kvalitet, som skræddersys til lige præcis hvert enkelt, individuelle køkken.

Det Mondæne Skur skaber snedkerkøkkener, der passer til rummet, husets stil og den enkeltes ønsker, og der er ikke noget der hedder standardmål, for alt fremstilles fra bunden i værkstedet, og tilpasses de enkelte elementer efter behov og muligheder. Og når vi nu er ved det skræddersyede, fås de klassiske forrammekøkkener fra Copenhagen Kitchen og Det Mondæne Skur i lige nøjagtig de farver, du drømmer om, og præcis den bordplade, der passer til dine køkkendrømme.

Det viste forrammekøkken er skræddersyet til et stort køkkenalrum i en lejlighed på Boulevarden i København. Den mørkeblå farve giver en flot kontrast til de hvide vægge og det hvidbejdsede plankegulv.

Copenhagen Kitchen, ca. 160.000 DKK ekskl. hårde hvidevarer