RESIDENZ

Prisvinder sat til vægs…

584c84_MUTATIO.wall.invo1.jpg

LE KLINT LANCERER NY VÆGLAMPE  LE KLINTs bordlampe MUTATIO blev i 2014 kåret som årets bedste lampedesign, da Danmarks tre store boligmagasiner, BO BEDRE, Bolig Magasinet og Costume Living afholdt Design Award. Nu kommer årets lampe MUTATIO også i en vægudgave.
SMUK OG ALSIDIG VÆGLAMPE DESIGNET AF CHRISTIAN TROELS FOR LE KLINT  MUTATIO væglampe er netop blevet lanceret på markedet, og har udover udseendet også fleksibiliteten til fælles med bordlampen. MUTATIO væglampe kan åbnes, lukkes og drejes trinløst fra side til side.   Lampen giver et fint læse- og arbejdslys, og er et oplagt valg når der skal vælges belysning til soveværelset eller hotelværelset. Alene eller i selskab med seriens bordlampe.   MUTATIO væglampe udmærker sig også til brug som gang- eller galleribelysning eller som en dekorativ og funktionel væglampe i boligen eller kontorlandskabet.   Designer Christian Troels har med sin lampekollektion MUTATIO skabt et ikonisk design inspireret af transformation og minimalistisk geometri. Lampen er i sin grundform et enkelt rør med en smuk hel matsort lakering udvendig. Når lampen åbnes afsløres et hvidt højglans lakeret lysende indre som en flot kontrast.   MUTATIO væglampe sælges både som enkelt lampe eller i sæt med to lamper til f.eks. brug parvis.