Er pladsen trang i din bolig, eller mangler du
en seng til dit gæsteværelse? Så er det værd at kigge nærmere på en sovesofa. Med en sovesofa får du en fleksibel
soveplads, der hurtigt kan omdannes fra en sofa til en seng.
Hvis du ikke har meget plads i dit hjem, er det et optimalt møbel, da du herved
ikke behøver at få plads til både en sofa og en seng. I stedet kan du vælge en
sovesofa, da du her får to møbler i ét.
Men du har måske hørt, at sovesofaer er upraktiske og kedelige at se på? Det
var de muligvis også før i tiden, men sådan er det slet ikke længere. I dag
finder du et hav af muligheder, når det kommer til sovesofaer, så du kan vælge
en model, der passer perfekt til din indretning og din stil.
Find en
sovesofa, der matcher din indretning
For at
sikre dig, at du ender med en sovesofa, som komplementerer din indretning, er
det vigtigt, at du sætter dig ned og kigger på, hvordan du rent faktisk har
indrettet dit hjem.
Hvordan ser de andre møbler ud, hvilke farver er der, og hvad vil se pænt ud
sammen med de ting, du har i din stue eller i dit gæsteværelse?
Tag et kig i det rum, hvor sovesofaen skal placeres for at finde frem til, hvad der vil gå godt sammen med den nuværende indretning. Det bedste vil være at matche sovesofaen med de andre møbler, hvilket fuldender helhedsindtrykket i det pågældende rum.