RESIDENZ

Giftfri have

Få en giftfri have

Hensynet til miljøet vejer tungt, når vi arbejder i haven. Vi er begyndt at være vilde med vilje til fordel for naturens insekter. Og flere går også imod at have en giftfri have, for igen at gøre mere for at passe på kloden og vores skønne natur.

Hvorfor bruge sprøjtemidler

Generelt bruges der rigtig mange sprøjtemidler i vores haver. I 2008 stod haveejere for 2,5 % af det samlede forbrug af sprøjtemidler. De fleste bruger det, fordi det er effektivt og tidsbesparende. De færreste har direkte lyst til at skulle luge om og om igen eller fjerne ukrudt mellem fliserne. Samtidig vil de fleste gerne have en pæn og præsentabel have. Miljøstyrelsen opfordrer dog til, at du i så vid udstrækning som muligt gør brug af den naturlige måde at fjerne ukrudt på frem for sprøjtemidler.

Hvad kan man gøre i haven

Det nemmeste er at lade ukrudtet være. Det giver et naturligt look og er rigtig godt for miljøet og insekterne. Men hvis du ikke ønsker det, er den bedste vej simpelthen at luge. Det gælder om at komme i gang tidligt – allerede i marts/april faktisk. Så kan du løbende holde ukrudtet nede, så det ikke bliver uoverskueligt. Har du steder, hvor ukrudtet er meget massivt, kan du lægge sort plastik eller ukrudtsdug på. Det kvæler ukrudtet, da det derved ikke får luft og sol. Det samme kan du gøre ved at lægge flis eller plante bunddækkeplanter i eksempelvis bede, hvor du ikke ønsker at luge hele tiden. Og når du nu er i gang med den giftfri have, så er et godt tip samtidig at lave dig en kompostafdeling. Så har du naturlig gødning til dine planter i haven. På komposten kan du endda bruge overskud fra køkkenet mv.