RESIDENZ

Dekoration af nytårsbord

De bedste idéer til dit nytårsbord

Når 2021 takker af for denne gang, og vi går 2022 i møde, skal det som altid ske til et brag af en fest. Og hvad er nytårsaften uden glimmer, konfetti og serpentiner? Vi har samlet de bedste idéer til et ekstravagant nytårsbord.

Et nytårsbord fyldt med glimmer!

Glimmer, glimmer og mere glimmer. Hvad giver en mere blændende og funklende aften end glimmer? Dekorér spisebordet med glimmer langs midten, og køb nogle flotte og glitrende dekorationer, bordbomber og servietter i samme stil.

Brug bladguld

Bladguld er fantastisk smukt og kan bruges til mange forskellige dekorationer.

Brug det for eksempel på bordkortene eller klister det på dine vinglas eller på kanten af tallerkenen. Det vil med garanti give en WOW-effekt, som dine gæster vil huske.

Lyskæder

I stedet for at pakke alle lyskæderne fra juledekorationer ned, kan du i stedet bruge disse til at lyse bordet op til nytår. Placér lyskæden langs midten af nytårsbordet, og skab en hyggelig atmosfære. Du kan også sno lyskæden løst rundt om spisebordslampen eller ligge dem i en gennemsigtig vase.

Et naturligt look

Ligesom vi bruger tørrede grene og mos i julen, kan dette også udgøre et smukt nytårsbord. Fyld bordet med flotte dekorationer fra naturen, og spice det eventuelt op med noget glimmer eller maling i guld.

Du kan også samle blomster i mange farver og sætte i små vaser, og få et moderne look til din nytårsfest.

Vælg et farvetema til dit nytårsbord

Gå med klassiske kontraster, som sort/hvid eller guld/sølv, og skab et eksklusivt og stilrent look. Dekorér med servietter og serpentiner i samme farvetema. Du kan også pifte det ekstra op med nogle satinbånd og julekugler fra juletræet.

Find også inspiration fra julebordet her.

Ovenstående artikel/artikler er resumeret af residenz.dk, hvor skribenterne ikke har udført selvstændig research på emnet. Du kan tilgå den oprindelige artikel, hvis det ønskes.

https://bobedre.dk/jul/7-smukke-nytarsborde