RESIDENZ

5 tips og tricks til at udnytte pladsen i din bolig

Man kan ikke komme udenom, at mindre boliger er væsentligt billigere end større, og hvis du gerne vil bo centralt i en storby, kan det være vanskeligt at få råd til en større bolig – især hvis du er førstegangskøber.

Det kan selvfølgelig også være, du er super heldig og har fundet en lejlighed, der allerede optimerer pladsen med for eksempel en hems (i så fald kan du klik her for at få tips til, hvordan det yderligere kan optimeres)

Derfor kan det være guld værd, når du lærer nogle tricks til at få din lille lejlighed til at se større ud. Eller få din større lejlighed til at se endnu større ud – uanset hvad, kommer der her nogle tips, der kan hjælpe alle med at udnytte pladsen bedst muligt.

Brug kister i stedet for borde

Hvor end du har tænkt dig at bruge et bord, kan du overveje, om det kan betale sig med en smuk kiste i stedet. Udover at den kan bruges til at opbevare ting, så er det også en perfekt samtalestarter, og den fylder ikke meget mere, end hvad et bord ville gøre.

Selvfølgelig kan det ikke lade sig gøre i stedet for et spisebord, men som et hjørnesofabord, eller et sengebord, er det en fin mulighed, der udnytter hele kubikpladsen på en ganske let og flot måde.

Undgå en-funktions-møbler

Der er mange møbler (især i køkkenet), der kun har en funktion, og det kan give meget plads, hvis man f.eks. undgår dem. Køb mellemstore skåle, der både kan fungere, til når du laver suppe, men også som salatskål. Køb to store kasseroller i stedet for flere pander og gryder, og se om du kan nøjes med det – det sparer en masse plads.  Tænk over det, når du køber nye ting – hvor ofte bruger du egentlig en racelette, og hvor mange knive har du egentlig brug for?

Tænk vertikalt – ikke kun horisontalt

Vi har til vane kun at bruge gulvplanen, når vi indretter, men du kan optimere din plads meget mere ved at tænke på pladsen mellem gulvet og loftet også. Køb møbler, der kan stables ovenpå hinanden, og udnyt pladsen her. Hylder og bogreoler er især en god måde at bruge dette på. Det kan dog godt komme til at se kedeligt ud, så pynt eventuelt med designergenstande på hylderne eller loftet, så du får lidt variation. Oplys for eksempel reolen med en flot designlampe, så det igen får to funktioner – pynt og belysning. Kig og find på Jensen-company.dk, hvis du skal have inspiration.

Benyt dig af spejle, for at give en illusion af mere plads

Spejle snyder dine øjne til at tro, at du kigger længere væk, end du egentligt gør, og får derfor din bolig til at syne meget større. Brug især spejle på skabsdøre, så du optimerer funktionen af skabet også. Placér et spejl på hver side af dit soveværelse, og du vil få dit soveværelse til at se meget større ud.

Vær kritisk overfor dine ejendele

Vi nævnte det kort før, men sørg for at vær kritisk – både når du køber nye ting, men også på nuværende ejendele. Hvis du ikke har brugt noget i et år, så er der stor sandsynlighed for, at du slet ikke kommer til at bruge det igen. Især med ting som friturekogeren eller et Twister-spil – og hvis der er en i dine vennegruppe, der har det, så kan I jo altid spare plads, ved at låne ting fra hinanden.