RESIDENZ

Cafestemning i køkkenet

Kaffen har sin helt egen kultur i Skandinavien. Nordboere er blandt dem i verden, som drikker flest kopper pr. indbygger, og kaffedrikning er i det hele taget blevet en livsstil, der leves på cafe såvel som derhjemme. Som en hyldest til kaffekulturen lancerer Rosendahl nu et rummeligt Grand Cru Soft latteglas med tilhørende skåle, perfekt til at skabe cafestemning ved køkkenbordet. 

I de seneste år er det blevet stadig mere populært at tage cafekulturen med hjem. Samtidig med, at vi går på cafe som aldrig før og nyder ”latte”, ”cappuccino” og ”au lait”, stiger lysten nemlig til at forlænge nydelsen og være sin egen barista med det helt rigtige udstyr hjemme i køkkenet.

Som supplement til specialristede bønner, kaffekværn og mælkeskummer hører naturligvis også et rigtigt cafeglas, og som svar på tidens kaffetrend føjer Rosendahl fra denne sæson latteglas til den populære Grand Cru glasfamilie. Grand Cru Soft glassets bløde linjer og helt rigtige supersize på 50 cl giver perfekt plads til kaffe med masser af luftigt skum, og de nye kaffeglas bliver hurtigt en af hverdagens favoritter.

Foruden latteglas serien på nye skåle, perfekte til biscotti, chokolade og andet mundgodt, ligesom de fine transparente former indbyder til at fylde skålene med kulørte kaffekapsler og lade dem pynte på køkkenbordet.

Grand Cru Soft latteglas og skåle (Ø 15,5 cm) koster begge 169,95 kr. for 4 stk. og er i handlen fra hhv. medio august og primo september 2012.