RESIDENZ

En kendt og elsket børneklassiker flytter ind i hjemmet

Leika Danmark A/S lancerer nu den klassiske Hukit-børnestol i en høj version. Stolen, der har stået i utallige institutioner siden 1967 og har været kendt og elsket i over fyrre år, kan nu købes af private. Den klassiske Hukit-farvepalet udvides med en gennemført sort udgave.

Hukit-stolen, der er en sand dansk designklassiker inden for børnemøbler, har gået sin sejrsgang i børneinstitutioner i hele Skandinavien. Nu kan private forbrugere også få glæde af den populære børnestol i en høj version, der passer til større børn. ”Når børn bliver ældre, ændres deres behov også. Med Hukit-stolen er vi stolte af at præsentere en naturlig afløser for børn fra tre år og op, som er vokset fra deres første børnestol.”  

Det siger Jakob Münter, Direktør hos Leika Danmark A/S, ”Hukit-stolen er noget af en klassiker inden for børnemøbler. Det er en stol, som har været en stor del af mange menneskers barndom, og som de fleste har et nostalgisk forhold til. Nu får alle mulighed for at få den høje Hukit-stol ind i hjemmet, der giver de 3-9 årige en stol, der adskiller sig markant fra andre børnestole, og samtidigt er æstetisk indtagende. Som noget nyt lancerer vi Hukit-stolen i en helt gennemført sort udgave, der vil indgå naturligt i de fleste familiers boligindretning.”

Hukit-stolen er håndbygget i Danmark og kendt for sit karakteristiske, runde hul i ryggen. Stolen blev designet i 1967 af Kaj Høffer Larsen og fik sit let genkendelige udtryk, da mange børn gik med overalls i

60’erne. Kaj Høffer Larsen designede derfor Hukit-stolen med et hul i ryggen lige der, hvor rygspændet på overallsene sad. Stolen er solgt i mere end 100.000 eksemplarer og er kendt for sin kvalitet i finish og holdbarhed.

Jakob Münter afslutter, ”Hukit-stolen handler om form og funktion og bæredygtighed, og stolen gør på mange måder op med den brug-og-smid-væk kultur, som har hersket i mange år.  Det er vores klare opfattelse, at folk vælger et møbel, der signalerer en ansvarlig holdning, især når det gælder vores børn. Vores respekt for klassiske håndværkstraditioner, lang holdbarhed og funktionelt design understøtter netop dette valg.

      

Hukit-stolen bliver lanceret i seks varianter: sort, natur eller naturstel med sæde og ryg i enten rød, blå, turkis eller grå.

Vejledende udsalgspris: 2.299 kr. og kan købes på www.hukit.dk

For hver solgt Hukit-stol donerer Leika 50 kr. til Børnehjælpsdagens arbejde med anbragte børn.

Som en yderligere service kan nævnes at der frem til den 10. oktober er 40 procents rabat på www.hukit.dk