RESIDENZ

Et nyt medlem i sangfugleflokken

bøjesenKay Bojesens træarbejder er fulde af personlighed – fra den liansvingende abekat til den gavflabede flodhest. Sidste år sendte Kay Bojesen Denmark de kulørte sangfugle på vingerne, og navngav disse efter designerens egen familie. Nu er der landet endnu en fugl i stamtræet – det elegante grå overhoved, Ernst.

Ruth, Pop, Otto, Kay, Peter og Sunshine – kært barn har mange navne. Ikke mindst når det kommer til flokken af træfugle, som Kay Bojesen skabte i 1950’erne og malede i hånden i muntre farver. Sangfuglene er inspireret af fuglelivet set fra Familiens Bojesens terrasse ved Bellevue, og da Kay Bojesen Denmark i 2012 satte de farvestrålende fugle i produktion, valgte man at hylde designeren ved at opkalde de seks fugle efter medlemmerne af Bojesen-familien.

Sangfugl & Blæksprutte

Efteråret 2013 sender Kay Bojesen Denmark en stærk og nobel nyhed på markedet, når sangfuglefamilien får følgeskab af et syvende medlem. Den distingverede gentleman ”Ernst”, der med sine diskrete gråtoner og markante sorte næb passer perfekt til tidens grafiske interiørtendenser. Ernst er opkaldt efter Kay Bojesens far, som i en årrække stod bag den satiriske udgivelse ”Blæksprutten”, og den kendte forlægger gav i rigt mål sit humør, fantasi og legesyge videre til sin berømte søn. Det honorerer Kay Bojesen Denmark nu ved at tilegne den seneste sangfugl til Bojesen senior og gøre Ernst til flokkens overhoved. Alt andet ville næsten også være pip…

Sangfuglen Ernst er skabt i massivt bemalet bøgetræ. Pris. Vejledende pris. Kr. 499,95. Fuglen sælges eksklusivt i Illums Bolighus resten af dette år, men vil fra januar 2014 kunne købes hos forhandlere landet over sammen med de øvrige Kay Bojesen sangfugle.