RESIDENZ

Karen Blixens Jul

KarenKaren Blixens Jul er Rosendahls fortolkning af julepynt til det moderne hjem. Hvert år føjer Ole Kortzau nyt design til den velkendte serie, der henter inspiration i den klassiske julesymbolik med en twist af nordisk folklore. Det gælder også julen 2013, hvor nisser og snemænd lægger op til kanetur og kys under misteltenen – på træet, bordet og i resten af boligen. 

Rørt blot ikke ved min gamle jul! – sådan tænker de fleste, når talen falder på julens mange traditioner. Det gælder ikke mindst, når vi pynter op, og år efter år nostalgisk tager de samme ting frem af kassen med julepynt. Alligevel kan vi ikke nære os for at supplere kassens indhold med lidt nyt, når decembermørket sænker sig, for det er jo også en del af traditionen. Det ved Rosendahl, som med serien Karen Blixens Jul hvert år føjer nye design til den klassiske motivserie og inspirerer til anderledes kombinationer af nyt og gammelt, der gør julen til helt din egen. Hvorfor ikke gøre æsken med antikke kugler til en dekoration i sig selv? Lave en minimalistisk og anderledes uro på en stofbeklædt renseribøjle? Eller holde styr på gavemærkaterne i et enkelt stilleben, der pynter så meget i sig selv, at vi næsten ikke nænner at sætte kort og pynt på årets pakker..

Kold kærlighed & katten om den varme grød

Julen 2013 har Ole Kortzau kastet sin kærlighed på snemanden og grødnissen. Alle børns bedste venner, der indbyder til leg og en tur ud i vintervejret, hvor de raske skøjtenisser har nok at gøre med at holde styr på arme og ben. Bedre styr på det kolde element har julemanden, der suser afsted i sin kane med alle nisser og en enkelt kat om bord, før der gøres holdt til en ordentlig gang risengrød.

Sidst, men ikke mindst er der sød musik i luften, når englene spiller og ”Hr. og Fru Frost” mødes under misteltenen i et kærligt kys, der får sneen til at smelte…

 Jul i Baronesse Blixens egne stuer

For de, der ikke kan få nok af Karen Blixens Jul, er baronessens private hjem, Rungstedlund, et besøg værd. Museet er åbent for publikum året rundt, men er særligt interessant i december, hvor Rosendahl iscenesætter sit store sortiment af julepynt i Karen Blixen serien i de autentiske omgivelser, hvert år under skiftende temaer med rødder i den nordiske jul.

Nye motiver i serien af Karen Blixens Jul ophæng (6 cm) er: Vinterspurv, fløjteengel, engel med lut, skøjtenisse dreng, skøjtenisse pige, blomsterhjerte og juleklokker. Alle forsølvede ophæng koster 99,95 kr. (vejl.), mens de forgyldte koster 129,95 kr. (vejl.).

– (8 cm) er snemandsparret. Det forsølvede ophæng koster 199,95 kr. (vejl.) og 249,95 kr. (vejl.) i forgyldt.

 

Nærmeste forhandler oplyses på tlf. +45 45 88 66 33