RESIDENZ

Tvis Køkkener i Aalborg: Moderne køkken med rum til mad og mennesker

4487cd_Billede1

Køkkenet er familien Jensens naturlige hænge-ud-sted, og Tvis Køkkener kunne opfylde drømmen om kombinationen af det æstetike og funktionelle.

Da familien Jensen for tre år siden gik i gang med husbyggeriet, drømte de om at indrette et stort køkken-alrum med plads til hygge og mad til mange mennesker. De forelskede sig nærmest i det første køkken, de så, og det viste sig at være en stor fordel at beslutte sig tidligt i byggeprocessen. Det gav dem og køkkenkonsulenten god tid til at finde præcis den køkkenløsning, der passede til familien og huset.

Jean og Claus Jensen kan lide at have mange mennesker omkring sig, og med tre hjemmeboende børn er der altid livligt i det store køkken-al-rum. Løsningen er blevet et Tvis Culture køkken i et moderne og enkelt design med store brede skuffer og masser af opbevaringsplads. Køkkenet hænger sammen med spisestuen, og rummet afspejler tydeligt, at der altid er liv og mange i hjemmet.

Ingen kogeø, men en vaskeø
Helt centralt i rummet er placeret en ø – ikke en kogeø, men en vaskeø:

”Jeg havde en drøm om at få en vaske-ø – og det kunne Tvis give mig. Jeg bruger meget plads til at skylle grøntsager, og derfor var det vigtigt for mig at få vasken centralt i køkkenet, så jeg samtidig kunne være sammen med ungerne,” fortæller Jean Jensen og fortsætter:

”Vi drømte om at kunne kokkerere til mange og valgte et stort side-by-side køleskab, to ovne og fem kogeplader. I dag fortryder jeg faktisk lidt, at vi ikke fik seks kogeplader.”

Køkkenets vaske-ø er det naturlige ”hænge-ud-sted” for husets gæster, og i hverdagene fungerer det som samlingsstedet, hvor børnene og deres kammerater sidder og hygger sig eller laver lektier.

Køkkenet er udstyret med mange speialløsninger, og for eksempel er køkkenvasken en detalje, som familien er glad for. Den stilrene stålvask er lavet så stor, at ovnens plader passer ned i.

”Ingen familier er ens, og derfor kan køkkendrømme bedst opfylder med skræddersyede løsninger, som vi tilpasser til den enkelte familie og deres behov og ønsker,” siger forhandler Carsten Høj, Tvis Køkkener i Aalborg.

Beslut Jer tidligt i byggeprocessen
”Vi valgte et køkken fra Tvis, fordi vi her kunne forene det æstetiske med det funktionelle. Et supermoderne køkken i en prisklasse, hvor vi senere kan skifte stil og farver blot ved at udskifte låger og greb. Og så har vi stadig et moderne køkken,” forklarer Jean Jensen.

Familien var hurtige til at bestemme sig, da de fik præsenteret de første skitser til deres fremtidige køkken, og de råder andre bygherrer til at gøre det samme:

”Hvis du tidligt i bygge- eller renoveringsprocessen tager stilling til køkkenet, får du den bedst mulige vejledning til løsninger, du slet ikke selv har tænkt på,” forklarer hun.

Èn samlet løsning
Det var også vigtigt for familien at få en rød tråd der fulgte gennem hele huset.

”Et gennemgående minimalistisk udtryk skaber ro for mig, og jeg er bedst tilpas, når huset hænger sammen æstetisk,” fortæller Jean Jensen om de lyse, stilrene elementer, der går igen i badeværelset og i bryggerset.

Derfor var en samlet løsning fra Tvis Køkkener det helt rigtige til familiens nye hus. Også børneværelserne er indrettet med samme garderobeskabe:

”Det skaber sammenhæng og ro at vælge samme gennemgående elementer til hele boligen,” siger forhandler Carsten Høj, Tvis Køkkener i Aalborg.

Hos Tvis Køkkener i Aalborg kan du i weekenden den 1.- og 2. november få rådgivning til, hvordan dit drømmekøkken kan specialdesignes til et lille eller stort køkkenrum i den eksisterende bolig, men naturligvis også til det nye. Find også inspiration på tvis.com