RESIDENZ

URBANIA UDVIDER SIT BYRUM

I en moderne fortolkning genopstår barndommens og julens magi, når både glimtende lys og dragende skygger fra Urbania-husenes miniatureverden iscenesætter vores decembermørke stuer og gør dem til rum fyldt med glade forventninger.

Urbania-husene er naturlige at sætte sammen i større eller mindre bymiljøer, men det enkelte hus står også smukt alene og lyser op i vintermørke vindueskarme. Når du i den mørke tid tænder fyrfadslysene i Urbania lyshusene, fyldes hjemmet med lys og varme. Urbania lyshuse er inspireret af traditionel julepynt, og med deres enkle og samtidig poetiske formsprog passer de smukt ind i et moderne hjem.