RESIDENZ

RDG_GC Soft_Dessert Bowl

Desserten er måltidets søde afslutning, men for mange er det i virkeligheden middagens højdepunkt. For hvem elsker ikke is, cremet chokolademousse eller oldschool fromage? For ikke at glemme julens risalamande… Dette efterår imødekommer Rosendahl efterspørgslen på et klassisk dessertglas og føjer et nyt design til Grand Cru Soft kollektionen. Dessertglasset har smart stabelfunktion og sælges i æske med fire styk. Glassene og har naturligvis også masser af anvendelsesmuligheder uden for dessertuniverset.

Folk med en sød tand har en tendens til at sætte desserten på en piedestal, og det er faktisk ganske velfortjent. Ofte er det nemlig desserten, vi anretter ekstra fantasifuldt eller eksperimenterer mest med, og netop nu bugner boghylderne af inspiration til iselskere og dessertfans. Men nye opskrifter kalder sjovt nok på oldschool servering. I hvert fald har Rosendahl gennem længere tid oplevet efterspørgsel på et dessertglas på fod, og designvirksomheden kommer nu opfodringen i møde med et dessertglas i Grand Cru Soft serien.

RDG_GC Soft_Dessert Bowl_Interior_2

Ophøjet design til mange måltider
Grand Cru Soft er Rosendahls seneste porcelæns- og glaskollektion, der sætter bløde kurver på alle dagens måltider fra morgenmad til gæstemiddag. Seriens nye dessertglas på fod er dermed perfekt til alle anretninger, der skal tages til nye højder – fra morgenyoghurt med granola til frugtsalat, friske fjordrejer og andre forretter. Ligesom de øvrige glas i Soft serien er dessertglasset lige til at stable og dermed nemt at opbevare, når det ikke er i brug – enten på køkkenets åbne hylder eller i en smuk glasvitrine