RESIDENZ

Badeværelseskollage med L-CUBE

Duravit_L_Cube

En kollage er indbegrebet af individualitet og kreativitet, hvor et miks af former, farver og materialer skaber nye æstetiske udtryk. Den nye serie badeværelsesmøbler L-Cube fra Duravit, designet af Christian Werner, er den perfekte platform til at skabe sin egen unikke badeværelseskollage. L-Cube-serien tilbyder skræddersyede opbevaringsløsninger af høj kvalitet, hvor funktion, udtryk og farve tilpasses individuelle præferencer.

L-Cube er kendetegnet ved sin geometriske designlinje. Samspillet mellem vandrette og lodrette linjer skaber et funktionelt og struktureret design, og inddelingen af frontpaneler i rektangler og kvadrater fremhæver desuden møblernes kubiske udtryk. Et særligt træk er seriens skyggeeffekt ved front- og sidepaneler. Den visuelle indramning løfter håndvasken, så det virker som om porcelæn, møbel og paneler er adskilt. Det nye push-on åbningssystem og de grebsfrie skuffer fuldender designet, der udstråler harmoni og en følelse af visuel ro.

Med 30 forskellige overfladeløsninger er der ingen grænser for designfriheden. Fra højglanspaneler i abrikos, over jade og dolomitgrå til træpaneler i børstet mørk eger kombinationsmulighederne uendelige. De lodrette og vandrette åbne hylder bryder med traditionelle hyldeløsninger og komplimenterer på smukkeste vis L-Cube-seriens designudtryk.

L-Cube-serien giver stor fleksibilitet i forhold til form. Vaskeskabe fås fra 600 mm til 1200 mm og kan sættes sammen med porcelænsprodukter fra ME by Starck og P3 Comforts-serierne, og med en eller to skuffer er der også masser af opbevaringsplads. Skufferne er diamantsorte indvendig og fås med opdeler i ahorn eller valnød. Vaske til bordplader i 500 mm og 480 mm giver endnu flere designmuligheder. De mindre mål er især velegnet til små badeværelser. Alle vaske til bordplader og nedfældning fra Duravits porcelænsserier kan kombineres med L-Cube. Serien tæller også højskabe og halvhøjskabe i forskellige størrelser.

Til serien fås også spejle, som matcher møblernes geometriske linjer. Spejlene har indbygget lysdæmper, og som noget nyt refleksfri LED-lys på alle fire sider.