RESIDENZ

Design With Light går til fadet

HO_DWL_Tray_Interior[3]

Maria Berntsens glasserie Design With Light er en moderne klassiker i Holmegaards sortiment. De populære lanterner og krukker er kendt som ”dem med læderstroppen” og dette efterår sætter Holmegaard DWL-signaturen på endnu et brugskunstprodukt i mundblæst glas. Designets bløde linjer er denne gang fladet ud og omsat til et multifunktionelt fad, endda med dobbelt op på stropperne.

Fadet vinder efterhånden større og større indpas i boligindretningen. Både i sin vante brugsbetydning til nips, frugt og dekoration, men i høj grad også som moderne alternativ til bakker og skåle. Småserveringer som kanapeer, cupcakes og julekonfekt fremstår ekstra overdådige, når de breder sig på et smukt glasfad med lækkersultent kig til alle sider. Og vinterens småblomster og sukkulenter bliver til en hel dekoration i sig selv, når de centreres på et fad. Til lys, frugt, servering og dekoration lancerer Holmegaard nu et Design With Light fad. En populær glasnyhed, der naturligvis også matcher seriens øvrige lanterner og krukker og indbyder til tableau overalt i hjemmet.

HO_DWL_Tray_Interior_4

Adventskrans to go
De nordiske lande er kendt som ”lysnationer”. Vi skruer op for hyggen med levende lys både inde og ude, og med julen og de mørke måneder forude er der ekstra gode grund til at bære lyset frem. Fire lys er alt, hvad der skal til for at omdanne Design With Light fadet til en minimalistisk adventskrans med maksimal effekt. Den rummelige bund og buede kant gør det også oplagt at samle julestemingen i fadet og arrangere et skødesløst, men stilfuldt stilleben af ny og gammel julepynt. Ligesom sine søsterdesigns er Design With Light fadet tænkt som et mobilt objekt, der gør det nemt at tage lys og andre effekter med fra rum til rum i de dekorative læderstropper og dermed holde hånd i hanke med hyggen.

Det nye Design With Light fad (Ø: 24 cm) koster 499,95 kr. (vejl.) og er i handlen fra primo september 2014.