RESIDENZ

Lad farverne sætte præg på din bolig

indretning

Det er de små ting, der for alvor er med til at sætte præg på boligen. Møbler som borde, stole, sofaer og senge er de store ting, der som regel giver rummet ro. Når disse ting er i orden, kan man friske boligen op med nips, farver og flotte tæpper.

Gå med strømmen eller skab dit eget
I dag er det in med hvide vægge. Det er flot, og det er stilrent, og det er med til at fremhæve hjemmets møbler, farver og inventar. Og med netop farver og inventar har du mulighed for at dreje boligens udtryk i en bestemt retning. Hvad angår farver bestemmer du selv, om du vil gå med trendens og modens farver og stil, eller om du vil skabe sit helt eget og unikke univers. Sidstnævnte kræver selvfølgelig lidt mod, men hvis du rammer rigtigt, vil du komme til at holde endnu mere af din bolig.

Nips i nye farver
De ting der kan laves om på i boligen, omfatter alt lige fra plaider og sofapuder til duge, dækkeservietter og urtepotteskjulere – se udvalget fra Hay her. Det kunne også være nye håndklæder med sæbedispenser og badeforhæng i samme farve, som kan give et helt andet udtryk, når du i stedet for lilla måske vælger en svag grøn nuance. Hvis du vil indrette dit hjem efter farver, er det selvfølgelig altafgørende, at det bliver på en gennemført måde. Det nytter ikke, at persiennerne er grå, hvis du har valgt at præge din bolig med pynteting i grønt. Og inden for den samme farve, er det også vigtigt, at du rammer den tilnærmelsesvis helt rigtige farve. Ellers sagt med andre ord så er det bedre at vælge en neutral farve som fx sort, hvis dine sofapuder og din plaid begge er orange, men to helt forskellige nuancer inden for orange.

Nemt at skabe forandringer
Det smarte er, at når dagen er kommet, hvor det er tid til at skifte farve eller stil igen, så er det ret nemt at kassere din røde knagerække fra Muuto, dine urtepotteskjulere og håndklæder og erstatte dem med noget i grønt eller en helt anden farve. På den måde kan din bolig jævnligt forandres og fornys, således at den aldrig går hen og bliver kedelig.