RESIDENZ

Miele vinder anerkendt tysk pris for sit vedholdende arbejde med bæredygtighed

2ab2b0_2014-171_Foto_1

Miele har modtaget en af Europas mest anerkendte priser for sin vedholdende koncernpolitik om bæredygtighed. Koncernejerne Dr. Markus Miele og Dr. Reinhard Zinkann modtog prisen af Nordrhein-Westfalens miljøminister ved en ceremoni i Düsseldorf.

Som producent af hårde hvidevarer vandt Miele i kategorien ”Store virksomheder”. Juryen hædrede især Mieles omfattende bæredygtighedsstrategi og den lange levetid på Mieles produkter. Adspurgt af værten og medinitiativtager til prisen, journalist Stefan Schulze-Hausmann, bekræftede Dr. Markus Miele, at Miele aldrig går på kompromis, når det kommer til kvalitet og resultater.

Juryen fremhævede bl.a. i begrundelsen den gennemsigtighed, hvormed Mieles aktiviteter præsenteres i rapporterne om bæredygtighed. Det faktum, at Miele også ser på bæredygtighed hos sine leverandører samt står for høje sociale standarder (et godt stykke over gennemsnittet) blandt sine medarbejdere, tilførte yderligere vægt til Mieles nominering. “Mieles lange holdbarhed på husholdningsprodukterne kombineret med fremragende energieffektivitet og lavt forbrug sætter et usædvanligt godt eksempel for bæredygtighed i branchen og i samfundet generelt”, lyder det samtidig.

Juryen

Juryen for “The National German Sustainability Award” består af kendte eksperter fra erhvervslivet, politik, forskning og civilsamfundet under ledelse af professor Dr. Günther Bachmann, generalsekretær for det tyske Råd for bæredygtig udvikling.

“The National German Sustainability Award” uddeles for syvende gang af fonden af samme navn og regnes for en af Europas mest eftertragtede bæredygtighedspriser.

Astronaut Alexander Gerst var æresgæst ved den glamourøse prisceremoni, hvor der desuden blev uddelt priser til den tidligere tyske præsident Horst Köhler, skuespilleren Colin Firth og hans kone Livia for deres sociale og miljømæssige engagement og til sangerinden Nelly Furtado for hendes humanitære arbejde.