FINDINGS tablecloth stillwater

Nye, fine farver lanceres dette forår i Georg Jensen Damasks FINDINGS kollektion. Det er naturens organiske formunivers og mønstre, der er udgangspunkt i kollektionen, som består af duge, viskestykker og som noget nyt i år også løbere, dækkeservietter og puder.

Designer Joan P. står bag designet, som første gang blev introduceret i foråret 2013 af Georg Jensen Damask. Designet er inspireret af naturens finesser og organiske former. Det er ovale ægkapsler, der pryder de smukke tekstiler, der har været rift om siden, de blev en fast del af kolleaktionen sidste år.

Sæsonens nye farver Rose Brown og Opal Grey, giver designet en ny dimension og supplerer kollektionens farver ideelt. I de nye sommer og efterårsfarver er mønstrene tydeligt indrammet af kontrastfarver, der giver tekstilerne ekstra spil.
Alle produkterne har en pletafvisende overflade, der hverken kan ses eller mærkes, men som er praktisk nu, hvor alle sommerens hyggelige stunder står for døren. FINDINGS bliver som noget nyt i denne sæson også lavet som løber, dækkeservietter og pude, hvilket giver endnu flere muligheder for at sammensætte det fine design.

Forhandlere
Produkterne kan alle købes i Georg Jensen Damasks profilbutikker landet over. Fra uge 14 er det desuden muligt at købe kollektionen på damask.dk.

I Aalborg:
GEORG JENSEN DAMASK
Gravensgade 4
9000 Aalborg
Tlf.: 7633 3675

Priser
FINDINGS viskestykker er lavet i 50 % bomuld og 50 % hør og koster 110,- kr. og måler 80 x 50 cm. FINDINGS dug fås i forskellige standardstørrelser i bredderne 140 og 165 cm og koster fra 860,- kr. Løbere fås i størrelserne 50×140 cm og 50×165 cm til 450,- og 530,- kr. Dækkeservietternes størrelse er 42×30 cm og de koster 150,- kr. pr. stk. De nye puder i kollektionen måler henholdsvis 50×50 og 40×60 til 490,- kr. stykket. Alle produkterne fås i farverne Rose Brown og Opal Grey.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *