Skærmbillede 2014-08-24 kl. 12.44.44

De nye Candy Rugs fra ’to BE living’ kombinerer naturens uld med diskret farvespil i moderne farver, der både supplerer og udfordrer nutidens boligtrends. På bagsiden giver genbrugte kelimtæpper både fylde og stabilitet til de smukke tæpper.

Candy Rugs er en ny serie af håndlavede løse uldtæpper, specielt designet til den nye nordiske boligstil. Rustik vævning med naturuld giver lys og varme til den stramme minimalisme, mens ganske smalle striber af viskose i afpassede nuancer bringer liv og farve til rummet som diskret udfordring og supplement til det klassisk nordiske udtryk.

”Det diskrete farvespil fra viskosen giver et flot modspil til den lyse uld. Jeg har designet tæpperne i seks farvevarianter, der på hver deres måde kan understrege rummets øvrige inventar uden at overdøve boligens atmosfære. Tæpperne kan på den måde indgå i enhver indretning,” forklarer designeren Bettina Eilersen, der er kendt for at gå nye veje i tæppedesign med henblik på bæredygtighed.

Således også med Candy Rugs, der er vævet ovenpå genbrugte kelimtæpper, der ellers skulle have været kasseret. Den utraditionelle genanvendelse betyder samtidig, at kunderne får meget mere tæppe for pengene.

”Ved at bruge kelimtæpperne som bagside opnår jeg et mere stabilt og fyldigt tæppe. Det giver god mening fremfor at kassere tæppet, og som sidegevinst kan man vende sit tæppe og opnå et helt nyt udtryk, når man ønsker det,” fortæller Bettina Eilersen.

’to BE living’ er et firma startet af Bettina Eilersen, som er datter af Jens Juul Eilersen, designeren af Eilersen sofaer. ’to BE living’ fokuserer på interiør og tæpper til boligen.

“Hvert enkelt produkt fra ’to BE living’ er lavet af de bedste materialer og på den mest eksklusive måde. Det er vigtigt for mig, at kvaliteten er i top, og at man kan se håndværket i hvert enkelt produkt,” siger Bettina Eilersen.

Candy Rugs fås i seks farvevarianter: Multi color, Blue aqua, Purple red, Brown beige, Steel grey black samt Shiny cobber gold silver.

Tæpperne fås i følgende størrelser:
120×180 – vejledende udsalgspris 1.995,-
170×250 – vejledende udsalgspris 3.995,-

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *